Siderne er opdateret den 26. september 2024 | For at få et større billede - klik på billedet |
Den 8. april 2021: Harrild Hede
Det var koldt, det var blæsende og meget vådt på årets første klubtur til Harrild Hede Naturcenter. Der deltog da også kun 3 MC-er på denne korte tur. Birger S. fik havari kort efter starten hjem ad med et knækket gaskabel. Det slog dog ikke en garvet MC-chauffør af pinden, som mesterligt klarede turen tilbage til klubben, med den ene hånd på styret og trækkende i gaskablet med den anden. Vi kunne denne torsdag lige overholde Cov19 reglerne og nyde en kop kaffe og en ostemad i klubben.
Den 15. april 2021: Vrads Station
Denne torsdags klubtur gik med deltagelse af 8 MC-er til Vrads Station. En gammel kending, men stadig en imponerende tur med gode sving og bulede veje gennem en flot natur. Vejret var, om lidt køligt, perfekt med nogle få skyer, som belejligt skyggede for den lave sol på hjemturen. Vi måtte dele os, da vi kom til klubben. Nogle ude og nogle inde, men kaffe og ostemad blev det dog til.
Den 22. april 2021: Hastrup Sø - Skjern Å
Selv om foråret, temperaturmæssig, lader vente på sig, drog 6 MC ér ud på denne torsdagstur, til en af Danmarks naturperler "Hastrup Plantage og Sø". Her holdt vi rest, og betragtede de over 100 år gamle fyrretræer og den smukke natur med Skjern Å i baggrunden. Turen tilbage til klubben gik over Ejstrupholm og Harrild Hede, med en strid sidevind og solen lige i øjnene. I klubben kunne vi fordele os ude-inde til den sædvanlige hygge med en kop kaffe og en oste-mad.
Den 29. april 2021: Kulsøen – Troldhede
På denne torsdagstur til "Kulsøen" ved Troldhede deltog 7 MC ér på en af Finn F. vel anført tur. På rastepladsen ved "Kulsøen" blev det tid til lidt små reparation af en blinkende baglygte på Hans E`s MC. Efter en kort tur rundt i det smukke område, kunne vi konstatere at de grønne farver er ved at vende tilbage, og vi kunne returnere til klubben, hvor der i dagens anledning var en fødselsdags øl (Tak til Svend B.) og varme hveder, dog uden ost, til kaffen. Det var til alles tilfredshed en fin tur og klubaften.
Den 6. maj 2021: Kartoffelkælderen – Hodsager
På denne torsdagstur til "Kartoffelkælderen" i Hodsager deltog 6 MC'er, igen kyndigt anført af Finn F. Det småregnede, og det var hundekoldt, særligt for fing-rene. men det var turen værd, der som sædvanlig blev afsluttet i klubben med kaffe og ostemad.
Den 20. maj 2021: Siimtoften Træf
Denne torsdagstur gik til Siim-toften i Ry, som igen begynder at ligne sig selv, med en deltager til træffet. VI var 9 MC'er fra klubben, to med passagerer, turen ud var valgt over Virklund på udturen og Them på hjemturen, begge ruter gennem den meget smukke natur med nyudsprungne bøgetræer. Vi kom så tidligt afsted, at der blev tid til båden en pølse og en kop kaffe ved pølsevognen. Det var en meget fin tur på trods af den lidt stride modvind og solen imod på hjemturen. Tilbage i klubben var der en god del samlet til fødselsdags øl og en kop kaffe og en ostemad.
Den 27. maj 2021: Klubtur til Finn F.´s ven
Vores torsdagstur var denne gang ændret til et besøg hos en bekendt af Finn F. i Tapdrup øst for Viborg. Det var ikke nogen dårlig ændring. Vi var 9 MC'er, en med passager afsted på turen, som gik den hurtigste vej ud. Vi blev på en meget smukt beliggende landejendom budt velkommen af Finn's bekendte, med kaffe, hindbærsnitte og div. småkager, hvor efter vi steg ombord i en "Safarivogn" trukket af en traktor, og kørt en tur rundt i det kuperede skovområde og blev trakteret med en "Sports Cola" et var et flot arrangement som jeg godt kunne onde flere at have deltaget i. Turen hjem gik over Hald Ege / Hald Hovedgård / Dollerup Bakker/ og østen om Ilskov og Sunds. En enkelt MC løb tør for benzin, og der måtte en kurer af sted fra klubben. I klubben var der den sædvanlige hygge, en fødselsdags øl (tillykke til Poul) kaffe og ostemad.
Den 10. juni 2021: Generalforsamling
Ordinær generalforsamling. På grund af Corona var det ikke muligt at afholde vores generalforsamling i marts, som vi plejer. Dette var dog uden betydning for fremmødte medlemmer. Rekord stort fremmøde. Formanden bød velkommen, hvorefter vi straks gik i gang med det obligatoriske traktement. Et indslag, som alle medlemmerne syntes godt om. Generalforsamlingen startede, som den plejer. Formanden kaldte til samling for derefter at foreslå en dirigent til slagets gang. Dirigenten takkede og kunne tilføje, at generalforsamlingen var indkaldt efter forskrifterne, derefter startede vi på de forskellige punkter på dagsorde-nen. Alt forløb efter, som det plejer. Alle punkter i dagsordenen blev godkendt efter bland andet enkelte spørgsmål til kassereren. Alt i alt en rolig generalforsamling. Til slut takkede dirigenten medlemmerne af for god ro og orden. Derefter var der kaffe og småkager.
Den 19. juni 2021: Englændertræf i Herning
Efter et par års ventetid kun klubben igen afholde Englændertræf på Poulsens Plads i Herning. Vi havde store betænkeligheder over, hvor mange af vores MC-venner vi kunne få samlet til træffet i år. Der har været, som alle ved, Coronakrise. Men heldigvis blev vores betænkeligheder fejet af bordet. Fra kl. 10, I et flot solskinsvejr, kom deltagerne i en lind strøm til pladsen, indtil vi havde nået et deltagerantal på knap 100, hvilket er dobbelt så meget som 2019, hvor regnen stod ned. Alle deltagerne gik rund på pladsen og hyggede sig blandt publikum o MC-venner, Mens Rock’n Stones leverede god musik til hele pladsen. Hvilket bragte stemningen helt i top hos vores publikum. Kl. 13 kørte vi samlet ud til klubben, hvor folk stod klar ved grillen for at servere pølser. Derudover var der igen kaffe og kage til de godt 70 MC-venner og medlemmer, som deltog i denne del af træffet. Ialt - ialt et fantastisk træf, som oversteg alle vores forventninger. Tusinde tak for det. Vi ses i 2022.
Den 24. juni 2021: Grillaften i klubben
35 personer var fremmødt til den årlige Grillaften i klubben. Igen i år var det et veltilrettelagt og velafviklet arrangement, hvor alle fik noget godt at spise, samt fik snakket og klubhygget på sædvanlig god måde.
Den 1. juli 2021: Træf på Hjarbæk Kro
Den traditionelle årlige tur til Hjarbæk Kro var en succes, på nær maden. Derom senere. Vi var en god snes personer afsted på MC'er og et par biler, og sammen med medlemmer fra Britalia og Neptun kunne vi mønstre godt et halvt hundrede personer, som nød de flotte omgivelser og det gode vejr. Maden var til gængæld ikke værd at skrive hjem om. Det var en omgang sammenkogt ruskomsnusk og ikke en Paprikagryderet med mørbrad, pølser, bacon og svampe. Den blev serveret med en god kartoffelmos. Jeg kunne ikke finde mørbrad- og baconstykkerne og champignon i retten. Der var heller ikke Ris - Pomfritter og Pastasalat som tilbehør. Oveni købet slap maden op, allerede før alle havde fået første gang, og flere måtte vente til nyt blev lavet. Til gengæld var prisen helt i top, uha! De nye ejere af Hjarbæk Kro har noget at lære! Turen hjem forløb uden problemer, og omkring kl.22.00 var der kaffe og ostemad i klubben.
Den 8. juli 2021: Bøllinghus Træf
Meget mørke og truende skyer mod øst og en vejrudsigt, som spåede kraftige tordenbyger i højlandet, samt et par tip om at Bøllinghus MC igen holdt træf, fik 7 MC'er til at træffe hurtig beslutning og køre vest på i det fineste sommervejr. Der var som sædvanlig samlet mange MC'er ved Bøllinghus MC's klubhus.
Baren var også åben, så div. kunne nydes på plænen eller P pladsen. Turen forløb uden problemer og da vi kom til klubben omkring kl. 21.00 kunne Søren N., som havde været østpå, berette om kraftig regn, så det var en klog beslutning vi havde truffet. Der var som sædvanlig kaffe og ostemad i klubben, til de få vi var (ferietid). Der blev også tid til lidt skruen, så alt i alt en fin klubtur aften.
Den 15. juli 20212: Dollerup Bakker
Vores torsdagstur denne uge gik til Dollerup Bakker med 9 deltagende MC'er. Her blev den obligatoriske is (hård/soft) indtaget, mens vi nød den betagende udsigt i det formidable fine sommervejr. Turen var vel tilrettelagt ad de små og snoede veje, dog droppede vi Hald Hovedgård. Vi kom tilbage til klubben uden problemer, hvor der, som sædvanlig, var klubhygge, kaffe og ostemad.
Den 22. juli 2021: Skaven Strand
En halv snes MC'er mærkede tydeligt et pludselig fald i temperaturen under torsdagsturen til Skaven Strand, dog ikke mere end der kunne spises en is, en pølse eller en kop kaffe i gårdhaven ved Cafeteriet nær havnen. Turen forløb uden problemer, med en enkelt optankning i Skjern på vejen tilbage til klubben, hvor der blev lavet kaffe og smurt ostemad.
Den 29. juli 2021: Kølkær Træf
Man skulle tro det var efterår, og torsdagens Kølkærtræf bar dog også præg af det dårlige vejr og måske ferietid. Vi var dog 5 MC'er fra klubben, som kunne mødes på træffet og indtage en grillpølse m.m. Turen tilbage til klubben foregik i øsende regn, hvor vi ankom godt våde og gennemblødte. Den sædvanlige klubhygge, kaffe og ostemad fik os hurtig til at glemme alt om vådt tøj. Så igen en fin tur og aften.
Den 5. august 2021: Siimtoften Træf
9 MC'er og en Mini kørte torsdagsturen til Siimtoften i Ry. Vejret var perfekt, og jeg har ikke tidligere se så mange deltagere til træffet. Turen forløb uden problemer, pølserne og kaffen fra vognen var gode, så hvad kan man forvente mere, når hele klubaftenen afsluttes med kaffe, en fødselsdags øl (tillykke til Lindy) en ostemad og den gode klubhygge.